Quantcast
Channel: TechNet Blogs
Viewing all articles
Browse latest Browse all 34890

RADIO RANDERSGADE: Levende læring og evaluering med multimedier

$
0
0

Gæsteindlæg af lærere Julie Svensson og Thomas Rieks, Randersgade Skole

Vi flytter Radio Randersgades studie fra skolens pædagogiske læringscenter til stand 243 på Danmarks Læringsfestival 2015. Her sender vi fra og fortæller om hvordan vi bruger multimedier i undervisningen på Randersgade Skole

Julie Svensson og Thomas Rieks er lærere på Randersgade Skole, som er international profilskole på Østerbro i København.

Det kan lyde som, at vi har opfundet vores multimediepædagogik i anledning af skolereformens fokus på synliggørelse af elevens læring. Eller som en konsekvens af de seneste års opmærksomhed på Det 21. århundredes kompetencer. Men det er ikke tilfældet. Som lærere på Randersgade Skole har vi i årevis arbejdet systematisk med inddragelse af multimedier i undervisningen – vel at mærke ikke for multimediernes, men for elevernes lærings skyld.

Når vi laver et forløb med vores elever, kan vi finde på at forlange afrapportering i form af en fx en film. Det krav er de teknisk set dygtige nok til. I den forbindelse handler det altså ikke om at arbejde med filmmediet som sådan. Vi stiller naturligvis kravet inden vi går i gang med forløbet, hvilket har gevaldige effekter på den proces, ethvert undervisningsforløb jo på hver sin måde er. Blandt de væsentligste kan vi nævne at:

  • Eleverne er fra start af mere fokuserede fordi de skal formidle deres viden til et publikum senere.

  • Viden og kompetencer bliver synlige, fordi evalueringen er produktorienteret.

  • Der opstår naturligt behov for at arbejde sammen i par og grupper fordi film bliver skabt bedst af et hold.

At lave fx en film kræver ’spidse blyanter’ i elevernes digitale penalhus. Og eleverne skal have ’et godt skrivegreb’. Med andre ord bliver man naturligvis nødt til at arbejde med multimedieproduktion som kulturteknik. Eller mere betegnende: en af det 21. århundredes kompetencer. Men det er ikke så meget arbejdet med ’kulturteknikken’, som det er måden vi bruger den på i undervisningen, der er væsentlig.

Inden opstarten af et forløb, er det altså vigtigt at gøre sig bevidst om hvilke mål man ønsker at stimulere med inddragelsen af multimedier. Her kan tankesættet bag det 21. århundredes kompetencer bringes i spil. Har vi fokus på kritisk tænkning, skal eleverne måske producere i dokumentargenren. Er det innovation, kan en reklame for et produkt måske være på sin plads.

IT OG MULTIMEDIER: Filmredigering af et forløb om trivsel i 5. klasse. Eleverne laver egne fortællinger ud fra fra oplæg, inspiration og skrivning. Fra fortællingerne skaber de en råskitse til en film, som de optager med mobiltelefoner og redigerer på computer. Filmene bliver uploadet på YouTube og vist i klassen.

Læs mere på www.penalnet.dk/randersgade


Viewing all articles
Browse latest Browse all 34890

Trending Articles



<script src="https://jsc.adskeeper.com/r/s/rssing.com.1596347.js" async> </script>